Ingen vej tilbage: Vestlige virksomheder søger alternativer til Kina, og nu vinder deres naboer

Barnefødsler er i bund, forbrugertilliden er rekordlav, og arbejdsløsheden blandt unge er markant. Aktiemarkedet har mistet 43 milliarder kroner i værdi siden 2021. Det er Kinas nye virkelighed, og selveste præsident Xi Jinping har nu krævet et møde med landets finansielle tilsynsmyndigheder, for udviklingen skal stoppes, men spørgsmålet er, om det er muligt. For en ny virkelighed lurer. I en række nylige artikler har Berlingske beskrevet, hvordan udenlandske investorer finder Kina stadig mindre attraktivt, mens stadig flere vestlige virksomheder planlægger efter en fremtid, hvor Kina fylder mindre. Ledere i Dansk Industri og EUs handelskammer i Kina maner til ro, for deres medlemmer ser stadig en fremtid i landet, omend virksomheder især er i Kina »for det lokale markeds skyld«, som en kilde udtrykker det over for Berlingske. Dermed er synet på Kina forandret. Det udfordrer Xi Jinping, og det kan øge risikoen for social uro, hvis økonomien fortsat bliver presset, og det har konsekvenser for hele regionen. Og det er ikke kun negativt. Fra ulvekrigere til rundrejser blandt de rige Efteråret 2023 var første gang, udenlandske investeringer i Kina gik i minus i 25 år. Det skete, da udenlandske investorer trak 88 milliarder kroner ud af Kina. Det har presset Kina til handling. Landets diplomater, der førhen var kendt som aggressive »ulvekrigere«, har nu ændret karakter og har været på rundrejse blandt rige, vestlige lande, hvor de gør sig til. Vestlige selskaber som Apple og Tesla blev inviteret til Beijing i sommeren 2023, og snart fulgte et besøg fra Xi Jinping i San Francisco. Her gik budskabet på samarbejde og samhandel, og siden har USA og Kina haft flere møder, der er blevet kaldt »konstruktive«. Men det grundlæggende problem består, og tilliden til Kina har lidt et knæk. Berlingske har derfor spurgt Kinas ambassade i Danmark, hvad landet gør for at ændre synet på investeringer i landet. I en e-mail svarer presseafdelingen, at man har indført »flere målrettede foranstaltninger«, der skal få udenlandske investeringer tilbage. Præcis hvad bliver ikke nævnt, men forbedringer af skatte- og visumforhold for udlændinge i Kina er blevet præsenteret af landets myndigheder, og ifølge Bloomberg er flere tiltag på vej. Hvad de består i, vides ikke. Berlingske har også spurgt ambassaden, hvordan de ser på, at flere virksomheder overvejer at søge væk fra Kina eller finde alternativer til landet. Ambassaden affejer problemet: »Kina er fortsat en stærk motor for global vækst og en vigtig mulighed for dets globale forretningspartnere. Det er blevet en etableret konsensus i det globale erhvervsliv, at 'det næste Kina stadig er Kina'.« Men har de nu også ret? En bortførelse og mange bekymringer Ifølge Kina-analytikerne Rhodium Group er der ikke længere nogen tvivl: Stadig flere virksomheder, særligt de vestlige og især de amerikanske, søger alternativer til Kina. På den korte og mellemlange bane vil mange fortsat være aktive i landet, skriver Rhodium Group. Nogle nyder en god forretning, for eksempel Carlsberg, andre kan ikke finde en god erstatning. Men på den lange bane er budskabet fra Rhodium Group klart. De mener, at udenlandske investeringer og aktiviteter vil mindskes, og forklaringen ligger ligefor. Geopolitiske spændinger er den helt store grund til faldende udenlandske investeringer i Kina, konkluderer Center for Strategic and International Studies, CSIS. Samtidig øger tiltagende kinesisk nationalisme, spionageanklager mod vestlige virksomheder samt bortførelsen af en britisk forretningsmand bekymringerne. Kinesisk propaganda opfordrer borgere til at udvise agtpågivenhed, når de omgås udlændinge. Virksomheder, der overholder loven, har intet at frygte, siger Kinas ambassade til Berlingske. Men det ændrer ikke på stemningen, og dermed bliver spørgsmålet ikke om, men hvor de vestlige virksomheder søger hen. En del af svaret står Danmarks regering for. Der er potentiale »lige over grænsen« I august 2023 kom den nye danske samarbejdsaftale med Kina. Her præsenterede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) et dansk-kinesisk samarbejde, der fortsætter, men er væsentligt mindre omfattende end tidligere aftaler. Forskning, forsvar og alt andet, der indebærer risici, er nedskaleret. Sundhed og grøn energi er i stedet i fokus, men det betyder ikke, at Danmarks blik for Asien er mindsket. I 2022 besøgte Indiens premierminister, Narendra Modi, Danmark. Det skete efter en lang periode, hvor sagen om våbensmugleren Niels Holck havde forplumret landenes forhold. Foran pressen kunne lederen af verdens folkerigeste land og den danske statsminister give håndslag på styrket samarbejde, og i 2023 besøgte Kronprinsparret Indien. Sideløbende kunne Danmark præsentere et nyt erhvervssamarbejde med Vietnam, og i 2022 besøgte Kronprinsparret også dette asiatiske land, som var det en opvisning i geopolitisk synkronsvømning. Det var intet tilfælde, og også USA har skruet op for sit samarbejde med netop disse lande. Forretningsmænd, som Berlingske har talt med, peger nu på, at såvel Vietnam som Indien og dertil Malaysia og Thailand rummer stort potentiale. Her er arbejdskraften billigere end i Kina, energipriserne er gode, og landene har ikke i sinde at være Vestens rival. Franz-Michael Skjold Mellbin, Danmarks ambassadør i Filippinerne, er en af dem, der følger udviklingen. Til Berlingske forklarer han, at de lande, der har størst succes med at vokse frem som et alternativ til Kina, er Thailand og Vietnam. Virksomhederne »rykker bare lige over grænsen«, siger han til avisen, og samtidig er lande med billig energi særligt godt stillet, understreger han. Også der, hvor han sidder, er interessen øget, og verdens største hurtigfærge, der sejler mellem Sverige og Bornholm, er bygget netop i Filippinerne. Landet har en ung befolkning, og kan de få styr på korruption og de høje priser på elektricitet, har de meget at vinde, mens Kina står til at tabe. Ikke alt, men stadig mere og mere. Medmindre den kinesiske regering kan lykkes med at vende udviklingen. Øjnene hviler nu på Xi Jinping. Alexander Sjöberg er Berlingskes korrespondent i Asien https://www.berlingske.dk/internationalt/ingen-vej-tilbage-vestlige-virksomheder-soeger-alternativer-til